Kontorelev til Danmarks største boligformidler!

Kontorelev til Danmarks største boligformidler!

Hellerup

Har du flair for boliger og kunne du tænke dig at arbejde med internationale virksomheder og ambassader fra vores domicil i Hellerup?

 

Vi har enorm fornøjelse af vores nuværende Kontorelev, Mark, hvorfor vi ønsker at fortsætte succesen. Derfor søger vi endnu en kontorelev til vores kontor i Hellerup, hvor du kommer til at indgå et ungt team samt dynamisk arbejdsplads!

 

En kontoruddannelse med speciale i administration er et godt springbræt til fremtidens videre karriereforløb. Vi søger lige nu en målrettet og serviceminded kontorelev der har lyst til at uddanne sig i en spændende virksomhed, hvor vi kan tilbyde en særdeles varieret og udfordrende arbejdsplads med kontakt til mange spændende mennesker fra hele verden. 

Du vil primært blive oplært i vores kundeservice-afdeling, hvor du vil arbejde tæt sammen med vores Office Agenter. Du kommer i berøring med hele virksomheden, da organisationen er bygget op omkring et tæt tværfagligt samarbejde mellem alle firmaets medarbejdere. Din primære kompetence for at opnå succes i denne rolle er, at yde verdensklasse service til vores kunder – også når der er travlt. Alt andet skal vi nok lære dig! 

Vi forventer, at:


  • Du har bestået STX/HF/HTX + HGS/EU’s, HHX + 5 ugers opkvaliferingskursus eller HG/HGV/EUX. Derudover vil det være en fordel, hvis du har erhvervserfarring med kundeservice og koordinering.
  • Du er struktureret, kan tage ansvar og håndterer mange bolde i luften.
  • Du behersker engelsk i både skrift og tale. Gode kundskaber er et must, da størstedelen af vores kunder er fra udlandet.
  • Du har en positiv indstilling og formår at skabe gode relationer
  • At du ikke er “bange” for at tale i telefon
  • At du er en team-player
  • At du har kørekort

Fordele:


  • Kontakt til masser af spændende mennesker og virksomheder fra hele verden 
  • Fokus på faglig og personlig udvikling

Hos Housing Denmark får du en sjov, uformel og udfordrende arbejdsplads!

Ansøg


Vi afholder løbende samtaler og opslaget vil være publiceret indtil stillingen er besat.

Vi glæder os til at høre fra dig!