Kontakt os
København

Kontaktoplysninger
+45 70 20 04 70
Info@housingdenmark.com
Strandvejen 70
2900 Hellerup

Fyn

Kontaktoplysninger
+45 31 14 80 86
alw@housingdenmark.com

Jylland

Kontaktoplysninger
+45 31 14 80 86
alw@housingdenmark.com

Velkommen hjem til Danmarks største boligformidler

housingdenmark.com +45 70 2004 70

Ejler Billes Allé 29 - 2300 København S
København S, 2300
Ejler Billes Allé 29 - 2300 København S

København S , 2300

Dejlig lejebolig, hvor æstetik, moderne bekvemmelighed og bæredygtighed går op i en højere enhed

Bolig specifikationer

122 m²
Rækkehus
Møbleret
1 Stuer
2 Badeværelser
3 Soveværelser
Husdyr tilladt
Nær tog
Nær skole
Terrasse
Privat parkering
Elevator
Opvaskemaskine
Vaskemaskine
Tørretumbler
Tagterrasse
Opbevaring
Bopælspligt
16.150 DKK / md.
  • Sagsnummer
    201904039
  • Møbleret /Umøbleret
    Møbleret
  • Kvadratmeter
    122 m²
  • Ledig fra
    20 Apr 2024
  • Lejeperiode
    3 - Ubegrænset
  • Boligtype
    Rækkehus
  • Værelser / Badeværelser
    4 / 2
Om boligen

Rækkehus, hvor æstetik, moderne bekvemmelighed og bæredygtighed går op i en højere enhed. Her er intet overladt til tilfældighederne. De unikke facader er skabt af genanvendte mursten fra bl.a. Carlsbergs historiske bygninger og upcyclet træ fra Metro-byggeriet. Sådan er Ressourcerækkerne med til at skåne verden for en pæn portion CO2 – og får samtidig en helt særlig karakter, som giver ejendommen masser af sjæl. Ressourcerækkernes rækkehuse har alt, hvad en moderne storbyfamilie drømmer om. Her får du nemlig din helt egen tagterrasse med eget taghavehus og plads til at dyrke grøntsager såvel som fællesskabet. Du får tre eller fire soveværelser, to badeværelser, stort køkken-alrum og god plads til kontor, krea-rum, el.lign. Men det stopper ikke her. Via trappen i entreen kommer du nemlig ned i dit rummelige bryggers med vaskemaskine og tørretumbler, plads til cykler, opbevaring, osv. Og direkte adgang til fælles P-kælder, hvor du kan leje en plads lige uden for døren. Nybyggeri kan normalt godt føles, som om der mangler noget ”sjæl”. Atmosfære er ofte noget, der først kommer med tiden. I Ressourcerækkerne er det heldigvis lidt anderledes. Her er der masser af sjæl, liv og varme allerede fra første dag. Vi har nemlig ikke bare valgt de traditionelle, masseproducerede byggematerialer, men derimod materialer, som fortæller en historie. Fra de genbrugte mursten fra bl.a. Carlsberg Bryggerierne til upcyclede træmaterialer fra Københavns Metro-byggeri. Lendager Up har udviklet en gulvtype af overskydende træ fra Dinesens produktion – træ der ellers ville være endt som affald. I 2016 blev der registreret over 400.000 tons træaffald i Danmark. Det tal ønsker vi at reducere – til glæde for dig og de kommende generationer. Ressourcerækkerne har bare en smule mere at byde på. Her får du en lækker, moderne lejebolig med masser af sjæl, et helt særligt udtryk – og en rigtig god beliggenhed med kort vej til alt. Du har kun fem minutter til Kalvebod Fælleds fantastiske natur, og hvis du vil ind til centrum, tager det blot et kvarter med Metroen, så står du på Kongens Nytorv. Dét er en temmelig god kombination af grønne omgivelser på den ene side og Citys mange muligheder på den anden. Men én ting er den gode beliggenhed, noget andet er den gode samvittighed. Den får du nemlig også med, når du flytter ind i Ressourcerækkerne, hvor upcycling og bæredygtighed er tænkt ind som en naturlig del af byggeriet.

Husleje detaljer
  • Depositum
    48.450 DKK
  • Varme
    ---
  • Vand
    513 DKK
  • El
    ---
  • Forudbetalt leje
    16.150 DKK
  • Bopælspligt
    Ja
Om området

København S og Amager har de seneste år gennemgået en transformation. Mange nye lejligheder er blevet bygget, og der ligger derfor mange interessante bygningsværker. Derudover er der en stor flot strandpark, og store grønne arealer hvor du kan gå eller løbe en tur. Der er også shopping muligheder bl.a. 2 indkøbscentre Amager Centeret og Fields blot en metrotur væk. Herudover er der et uttal af små lokale forretninger, og et rigt restaurant og cafeliv. På Refhalsøen tæt på finder du Operahuset, og det populære Reffen med unikke madoplevelser. Herfra kan du også komme over til Nyhavn via den nye cykelbro.

Amager er mangfoldigt, og du finder alle typer mennesker, og forskellige områder. Både områder med helt nye moderne bygninger som fx. Ørestaden, eller de gamle bydele som fx. området ved Lergravsparken og Holmbladsgade. Amager har både områder med lejligheder op og ned af hinanden, men længere ude er der rigtig mange villakvarterer med skoler og institutioner tæt på. Perfekt til alle slags familier.
Her er masser af ting at lave: Sportsfaciliteter, Kulturhuse, svømmehaller, loppemarkeder, koncerter, parker og børneevents.

Der er gode muligheder for offentligt transport med både A-busser og Metro. Du kan altid nemt komme ind til byen eller til lufthavnen. Ellers hop på cyklen og kom ind til byen på ingen tid.

Lige i starten af Amager finder du Islands Brygge (eller Bryggen). Da dette også er en nyere del af København, ligger der mange nye bygninger. Der er fantastisk stemning ved kajen og havnebadet om sommeren, og med den nye cykelbro kan du komme direkte fra Bryggen, og over til indkøbscenteret Fisketorvet og tæt på Vesterbro.

Ydermere ligger skønne Christianshavn også i begyndelsen af Amager. Christianshavn er et livligt område med masser af charme og atmosfære. Ved kanalen finder du mange små caféer og butikker.
Der er en meget personlig atmosfære derude, med mange smukke og unikke boliger.
Langs øens østlige kyst løber Christianshavns Vold, som nu tjener som det vigtigste grønne område i kvarteret. Christianshavn er også fuld af charmerende gamle bygninger, der giver området et personligt præg. Et af de største attraktioner på Christianshavn er det berømte område Christiania.

Amager er rigtig populært, og mange vælger at bo her fremfor Centrum, da følelsen og stemningen er meget den samme. Her er altid liv og glade dage, og hvert år åbnes Julen med et fantastisk juleoptog gennem Amagerbrogade.

Velkommen til København S og Amager

Kort