Et lejemarked i fortsat fremdrift

Et lejemarked i fortsat fremdrift

Stadig flere Danskere indtager lejemarkedet – unge som gamle. Hvor man før skulle eje, er og bliver det, i højere grad mere populært af leje. Siden 2010 er antallet af lejeboliger steget fra ca. 1,2 mio. til 1,4 mio. i 2020 (6). Hvor det tidligere var ejerne, der voksede mest i antal, er det nu lejerne. En udvikling, der kan skyldes vores livsstil, prioritering samt at flere søger mod storbyerne, hvor der findes uddannelse samt attraktive jobmuligheder.

Parcelhusene lejes ud

Også parcelhusene oplever fremdrift. Her ser vi en stor udvikling, hvor andelen af parcelhuse, der beboes af lejere, er steget med hele 41% siden 2010 – fra 92.351 udlejede parcelhuse i 2010 til 130.311 udlejede parcelhuse, i 2020. Dermed er cirka 10% af parcelhusene lejet ud.(2)

 

Stigning i antal lejere

Grunden til den store stigning i antal lejere og hvorfor flere begynder at leje deres bolig, skyldes ikke mindst antallet af studerende, som siden 2010 er steget markant. Dog overrasker denne gruppe ikke, da studerende sjældent har økonomi til at blive godkendt til et boligkøb, og derfor vælger at leje. (1)
Men i takt med udviklingen i vores familieforhold – at vi bliver flere enlige – oplever mange en fordel ved at leje sin bolig. (4)

 

Hos Housing Denmark oplever vi alle typer lejere, både unge, familier, enlige og ikke mindst expats, som bor og arbejder i Danmark gennem en årrække, for herefter at forlade Danmark, hvorfor de vælger at leje, kontra at købe. 
Igennem 2020, hvor Corona restriktioner har hærget og vendt rejseaktiviteten 180 grader, har vi her oplevet en midlertidig nedgang blandt expats: “tidligere udlejede vi 75% af vores boliger til expats, men udlejer nu 50% af vores boliger til expats. Til gengæld opvejes det af flere danskere, som i stigende grad lejer vores projektboliger”, udtaler Steen Lundsfryd, Direktør i Housing Denmark.

 

Vores nye livsstil danner fremtiden

Stigningen i antallet af lejere kan meget vel fortsætte, i følge fremtidsforsker, Anne-Marie Dahl. Hun ser en ændring i datidens “stabile liv”, hvor vi tidligere forblev i det samme job i mange år og førte den samme livsstil gennem hele livet, har dette ændret sig. Det betyder, at flere tilvælger lejeboligen og fleksibiliteten, i stedet for at sætte sig i en dyr ejerbolig. (1)

 

Lejeboligen vinder indpas hos alle generationer

Men det er ikke kun de unge i hovedstaden og storbyerne, der vælger lejeboligen og fleksibiliten til, også den ældre generation følger drømmen, og flere bytter parcelhuset ud med en lejebolig (3), måske for at opnå mere frihed og for at få friværdien ud.

Rasmus Juul-Nyholm, direktør hos Cobblestone siger: “Flere midaldrende uden børn, skifter ejerboligen ud med en lejebolig i byen for at få mere økonomisk råderum og begynde et nyt kapitel i deres liv. Herudover vokser antallet af danskere, der arbejder på deltid og på freelancekontrakter eksplosivt. Deres økonomi er ofte mere usikker end fastansattes. Mange af dem foretrækker en lejekontrakt, fordi det er mindre risikabelt. (5)

 

Hos Housing Denmark oplever vi også en stigende efterspørgsel på vores lejeboliger i den dyre ende, fra både midaldrende, par, enlige og familier – her kan være tale om alt fra en mellemstation, til leje over en længere periode.

 

Vi ser altså et skift og en positiv udvikling i lejemarkedet, hvor det at leje bliver allemandseje, og i trit med vores livsstil, forventer vi en fortsat fremdrift i det allerede populære lejemarked.

Kilde:

(1*) Bolius: (https://www.bolius.dk/ejere-er-rigere-lejere-er-friere-89944
(2*) Analyse, som Nybolig har foretaget af tal fra Danmarks Statistik: https://www.nybolig.dk/presse/lejere-indtager-parcelhuset
(3*) Berlinske: https://www.berlingske.dk/ejendomme/lejeboliger-vinder-frem-men-ikke-i-hovedstaden
(*4)
https://www.nybolig.dk/presse/antallet-af-singlehusstande-stiger og https://www.dst.dk/
(*5) https://home.dk/bolignyt/flere-artikler/maj-2018/flere-og-flere-bor-til-leje-se-hvor-mange-i-din-region/
(*6) https://www.dst.dk/

Foto: pexels.com