Filtrering










Filtrering Resultater  boliger


LÆDERSTRÆDE 11

3 boliger tilbage!! Området: Læderstræde, som kan ses på gamle kort helt tilbage til 1428, ligger bag Gammel Strand og løber parallelt med fiskerkonernes gamle stamplads og det livfulde Strøget. Læderstræde er også livligt, men det er på en mere afslappet slentrende måde. Her er fine og charmerende gamle bygninger, butikker af alle slags, caféer til enhver stemning og restauranter til enhver slags sult. Læderstræde munder ud til Højbro Plads, og der er kun kort vej til Illum og Magasin, samt busser og metro i alle retninger. Her kan du nyde det idylliske og historiske København. Ejendommen: Fredet ejendom opført for urtekræmmer Nicolai Jacob Grave i 1806 og netop nu i 2021 står den færdig efter en gennemgribende renovering i en klasse for sig. Der er 7 individuelle lejligheder i ejendommen, alle i samme luksuriøse udførelse. Et udpluk af materialer: Individuelle køkkener fra Kvänum, Miele hvidevarer, Dornbracht armaturer (messing i forhus), Kvänum bad og garderober, gipsstuk, høje træpaneler, massive Douglas plankegulve osv. I de lejligheder, hvor det har været muligt, er de oprindelige gulve/paneler bevaret. Opgang er selvfølgelig i samme høje kvalitet – alt med respekt for det oprindelige hus.