Med vores Servicemodul kan du betragte os som din private sekretær i forbindelse med din udlejning. Du får et gnidningsfrit udlejningsforløb, som din lejer også vil opleve som flydende og pålideligt. Vi besvarer straks lejers opkald og besvarer alle deres spørgsmål samt opfylder ethvert behov, de måtte have. Vores mangeårige erfaring med lejere gør os i stand til at svare på langt de fleste spørgsmål helt uden at skulle forstyrre dig.
På den måde behøver du ikke at være tilgængelig og bekymre dig om din lejers oplevelse. Din lejer har med andre ord ikke direkte kontakt med dig, mens du er på farten. I stedet for at svare på spørgsmål om øst og vest kan du koncentrere dig om at være i nuet, hvor du befinder dig - uanset om det handler om at præstere effektivt på en forretningsrejse eller være nærværende på en længere rejse.
Skulle der være noget, vi ikke kan svare på, går al kontakt gennem os, og du undgår således at blive kontaktet direkte af lejer. Du vil kun blive forstyrret telefonisk af os i absolut nødstilfælde. I andre tilfælde vil du højest blive kontaktet per mail, som du kan svare på, når det passer dig bedst.