Lejlighed Islands Brygge - find din bolig her Lejlighed Islands Brygge - find din bolig her

Lejlighed Islands Brygge - find din bolig her

Islands Brygge


Islands Brygge og luksuslejligheder
Skønne Islands Brygge er fyldt med lækre lejligheder, der både er gode for par og familier, men også hvis du bor alene. Islands Brygge er i folkemunde også kendt som ‘Bryggen’, der tilføjer en ny gren til København. Her finder du et moderne byliv, der er rig på caféer, gode butikker og udeliv. Havnepromenaden sænker byens puls, og Amager Fælled er fuld af naturliv, havnebad og strand. Og så er byens kulturelle sider lige om hjørnet. Med andre ord har du alt godt inden for kort afstand.
 
Hos Housing Denmark har vi samlet de bedste lejligheder på Islands Brygge, så du nemt kan finde din næste bolig. Vi står klar til at hjælpe dig med en lejlighed i det område, som du drømmer om at bo i. Giv os et kald på telefonen eller send os en mail med dine spørgsmål. Vi står klar til at hjælpe dig med din nye lejlighed på Islands Brygge. 

 

 

Lejlighed Islands Brygge 
Islands Brygge er en bydel i København på den nordvestlige del af Amager, København S, der også deler postnummer med Amager. Islands Brygge er de seneste år blevet et utroligt populært samlingspunkt for mange mennesker og især for turister om sommeren, hvor livet i bydelen blomstrer med mange udendørs aktiviteter samt aktiviteter på vandet. En lejlighed på Islands Brygge er en attraktiv placering, fordi det er tæt på der, hvor det hele sker, men samtidigt er en relativ rolig bydel uden for meget støj og larm. Både natur og indre by ligger i kort afstand ad cykelstier, metro og buslinjer.
 
Fordelene ved en lejlighed på Islands Brygge er mange. Du er både centralt i København med nem adgang til centrum af København, men du også tæt på vandet og naturen i de omkringliggende grønne områder. Et stenkast fra Bryggen ligger det populære Christianshavn, som emmer af charme. Med en lejlighed på Islands Brygge er du tæt på det hele. Skoler, daginstitutioner, restauranter, caféer, dagligvareforretninger, kultur og transportmuligheder rundt i byen samt metroen til Københavns lufthavn er alt sammen inden for rimelig afstand. Med en lejlighed på Islands Brygge vil du opleve en by i en by med alt, du skal bruge. 

 

 

Islands Brygge som centrum
Bryggen har det hele. Her findes alle former for specialbutikker, restauranter samt det store Fisketorv på den anden side af broen. Der er også en række cafeer, restauranter og værtshuse på Islands Brygge. Den mest kendte cafe er Kulturhuset Islands Brygge, som byder på et hav af events og aktiviteter (ca. 300 årligt). Her vil det være muligt at deltage i koncerter, foredrag, kunstudstillinger, loppemarkeder, teater, danseaftener, middage, workshops og meget mere. Der ligger også en række andre cafeer, bl.a. Cafe Alma, Aristo, Saga og Nose Wise. Det er ligeledes muligt at få servering hos delikatesseforretningen/bageriet Wulff og Konstali. Desuden er der planer om at etablere en café på pladsen ved Gemini Residence. Gemini Residence er en beboelsesbygning på Islands Brygge. Ejendommen ligger ned til vandet ved Bryggebroen overfor Fisketorvet shoppingcenter. Bygningen er en 42 meter høj ombygget frøsilo, der tilhørte Dansk Sojakagefabrik.
 
 

Kultur, aktiviteter og natur på Bryggen
De to vigtigste kulturelle begivenheder på året er kulturhavn og bydelsfesten i henholdsvis august og september måned. Her bliver Bryggen en slags centrum, hvor turister og øvrige danskere fra hele landet deltager. Sommermånederne er underskønne på Bryggen, og pulsen i området er ikke til at tage fejl af. Bryggen har dog ikke altid været samlingspunkt for hygge og kulturliv. Førhen var Islands Brygge et industriområde, men i dag er det forvandlet til et af Københavns hotteste bydele.
 
Havnebadet Islands Brygge er et friluftsbad midt i København, der tiltrækker børnefamilier, motionssvømmere og strandløver fra hele byen. På varme dage bader københavnerne her med fri udsigt til byens tårne og livet i havnen. Og om vinteren holder en del vinterbadere til, efterfulgt af en tur i en af de opstillede saunaer på kajen. 
 
Vandet bliver løbende kontrolleret af Miljøkontrollen, der sikrer vandkvaliteten, når badet har åbent. Der er fem bassiner i alt, og to af dem er til børn. Det mindste er 30 cm dybt i den lave ende. Udspringstårnet er på en, tre og fem meter.
 
På plænen foran badeanlægget er der god plads til at folde tæppet ud og slappe af, holde picnic og spille bold. Anlægget er under opsyn af livreddere, og der er gratis adgang.